Close

2. september 2019

Digital arv: Mange lever videre på nettet efter deres død

Digital arv: Facebook giver mulighed for at vælge, hvem der skal have adgang til din profil, når du engang ikke er her mere. Videokilde: Politiken.dk

I 2016 var 72 % af den danske befolkning, ifølge Danmarks Statistik (It-anvendelse i befolkningen), tilknyttet en eller flere sociale netværkstjenester online.

Der ses stadig en tilvækst i antallet af sociale profiler og andelen af befolkningen, der opretter brugerkonti på nettet. I en spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har udarbejdet for Politiken, angives det, at to ud af tre danskere vil have deres sociale profiler lukket, når de dør. Alligevel har 71 % af danskerne ikke tænkt over hvordan de sikrer deres digitale arv.

Hvad er digital arv?

Din digitale arv er den mængde af digitale dokumenter, brugerprofiler, billeder, online spilkarakterer, bitcoins mv., som du igennem dit liv har oprettet online. E-mail, e-boks, google-konti, sociale netværkskonti (facebook, LinkedIn, Instagram mv.), online opbevaringsløsninger (dropbox, onedrive, google drive mv.) og spilkonti som f.eks. Steam er alt sammen en del af din digitale arv.

Forbrugerrådet Tænk giver her nogle gode råd til hvordan man kan sikre sig bedst muligt i forhold til sine digitale profiler på nettet: Tema om digital arv.

Kontakt advokat Helle Birgitte Jensen for at høre hvad du ellers kan gøre for at sikre dig efter døden – både den digitale arv, men også ellers.