AalborgAdvokaten er Aalborgafdelingen af Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S og er beliggende i det gamle posthus i Algade i Aalborgs bymidte. Vores advokater er specialister i privatretlige problemstillinger, herunder familieret og arveret samt køb og salg af fast ejendom. Vi lægger vægt på høj faglighed, tilgængelighed og grundighed, og vi gør altid lidt ekstra for klienten.
Specialister i familieret og arveret
Testamenter, som er skrevet uden kyndig advokathjælp, giver ofte anledning til problemer og misforståelser. Derfor er det vigtigt at få hjælp hos advokater med speciale i famile- og arveret, inden man udfærdiger sit testamente. Et testamente er et juridisk dokument, hvori du bestemmer arvens fordeling efter dig. Du sikrer således, at din formue fordeles præcis, som du ønsker det.
Du kan oprette et testamente, hvad enten du er enlig, er i ægteskab, er ugifte samlevende, er kærester og ikke samlevende, har børn, ingen børn og/eller har særbørn. Vores testamenter udformes og skræddersyes præcis netop til dine behov.
Hvis du ikke opretter et testamente, så er det arvelovens regler, der regulerer arvens fordeling. Hvem der arver efter dig vil afhænge af, hvordan din familiestruktur ser ud.
Din situation kan være en af følgende:
Et testamente giver også den fordel, at du kan begrænse din arv til en af dine børn, såfremt dit forhold til en af dem er anstrengt eller barnet er forgældet. Arven kan dog ikke begrænses yderligere end til en minimumsarv – også kaldet tvangsarven. Tvangsarven er en 1/4 af den arv man ellers skal modtage efter loven. Det er muligt at opdele sine børn i ”hvide lam” og ”sorte får” og således forfordele nogle børn frem for andre.
Ugifte og ikke samboende kærester/samboende – med og uden børn – er ikke omfattet af arveloven. Det betyder, at din kæreste/samlever ikke vil modtage nogen arv fra dig, uanset hvor længe I kendt hinanden eller har boet sammen.
Et testamente kan indeholde mange andre bestemmelser end arvens fordeling. Det er muligt at bestemme særeje, at en del af arven skal tilfalde en foreningen eller velgørende institution samt forskellige særbestemmelser.
Det er altid muligt at kontakte kontoret om en given situation kan stå i et testamente.
Man kan i udformningen af et testamente bestemme, at ægtefællen skal arve 50%, mens dit ”hvide lam” skal arve mest muligt af de resterende 50% og dit ”sorte får” alene skal arve sin tvangsarv. Herved får det sorte får altså 1/4 af sin legale arvelod på 1/4 af det samlede bo, dvs. 1/16.
Hvis størrelsen af den arv der falder efter udgør i kr. 1.000.000,00, vil din ægtefælle således modtage kr. 500.000,00 svarende til den legale arv, dit ”hvide lam” vil modtage kr. 437.500,00 og dit ”sorte får” kr. 62.500,00.
Efter at dit testamente er blevet udformet, er der nogle betingelser og formkrav, som skal være opfyldt, for at testamentet bliver gyldigt.
Du oprette et testamente på en af de tre følgende måder. Indholdsmæssigt er de tre typer af testamenter ikke anderledes. Det er kun selve gyldighedsbetingelsen, der varierer.
Notartestamentet skal underskrives foran en notar i Skifteretten. Notaren påtegner testamentet ved at tjekke om du er i fornuftsmæssig stand til at oprette testamente, samt at du har godtgjort din identitet. Denne metode gør det således særdeles svært at anfægte testamentet.
Eksempelvis hvis der er arvinger, der ikke tror på testamentets ægthed eller ikke er enige i dets indhold, er det meget svært for dem at få det kendt ugyldigt. Det er nemmere ved vidnetestamenter, da der ville kunne rejses tvivl om vidnernes habilitet og andre forhold.
Der opbevares en kopi af notartestamente i notarialarkivet. Det betyder, at når du går bort, vil notaren automatisk sende dit testamente frem til Skifteretten. Alle bliver derfor opmærksom på, at du har oprettet et testamente.
Oprettelsen af et notartestamente er derfor den mest sikre oprettelsesmåde, og den vi generelt anbefaler vores klienter.
Vidnetestamentet afviger fra notartestamentet ved at testamentet ikke skal underskrives foran en notar ved Skifteretten. I stedet skal testamentet underskrives med mindst to vidner, som du selv har valgt og som er bekendt med, at de bevidner oprettelsen af et testamente.
I praksis betyder dette, at du først underskriver dit oprettede testamente foran de to vidner, hvorefter vidnerne underskriver testamentet. Når vidnerne underskriver, bekræfter de samtidigt med, at de har set dig underskrive testamente, samt at du er i fornuftsmæssig stand til at oprette testamentet. Vidnetestamentet er herefter oprettet.
Arveloven indeholder en række krav til vidnet:
Der kan foreligge øvrige omstændigheder som er egnede til at vække tvivl om vidnets habilitet.
Nødtestamentet giver dig mulighed for at oprette et testamente, hvis du på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et notartestamente eller vidnetestamente. Testamentet er dog kun gyldigt i 3 måneder, hvilket vil sige, at du skal have oprettet et notartestamente eller vidnetestamente, hvis du ikke er gået bort inden de 3 måneder.
Grundet den lave gyldighedsperiode, skal nødtestamentet kun oprettes i særligt akutte tilfælde. Det er for eksempel i tilfælde af alvorlig sygdom, trafikuheld eller lignende situationer, hvor man er i fare for at miste livet.
Der er ikke nogen formkrav til oprettelsen af nødtestamentet og kan derfor for eksempel være udformet på et stykke papir, en telefonbesked, SMS med videre Nødtestamentet bliver underlagt den nødvendige fortolkning således arven bliver fordelt efter dine ønsker – dog med forbehold for arvelovens ufravigelige regler.
Prisen for et indledende møde for rådgivning, gennemgang af eventuelle bilag samt udarbejdelse af testamente skræddersyet efter dine ønsker og behov vil sædvanligvis ligge inden for en pris af 3.800,00 – 4.750,00 inkl. moms.
Prisen er nøje afhængig af tidsforbrug, således at meget komplekse forhold kan gøre, at der er brug for flere møder og udarbejdelse af flere udkast, før testamente kan finde sin endelig form.
Det er altid muligt at beskrive forholdende og få et overslag.
Lyder det interessant eller har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os og aftale et indledende møde. Vil du vide mere, kan du altid kontakte kontoret.
Et testamente kan også sikre, at der bliver taget hånd om dit digitale liv efter din død. Kontakt en advokat med speciale i arveret og få rådgivning om, hvordan du bedst sikrer dit digitale liv.
Din digitale arv omfatter dine sociale profiler på nettet (f.eks. Facebook, Instagram og LinkedIn), men også bitcoins, online spilkarakterer, blogs, Youtube-kanaler, E-mail-brugere, din personlige E-boks er også en del af din digitale arv. Du kan sikre din digitale arv med et testamente.
Copyright 2018-2022 © AalborgAdvokaten | Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S - CVR NR.: 3228 3012
Få et familietjek!
– Et “juridisk helbredstjek”
|
|